20. marts 2013
Molbordet byder velkommen til Glascafeen på Glasmuseet i
Ebeltoft!
Jette Christensen er det nye ansigt i Glascafeen, hvor hun fra
starten af har valgt at sætte overlæggeren højt. På menukortet
finder man bl.a. små lækre tapasretter, brunch, salater, fiske‐,
oste og steaktallerkner - og selvfølgelig lidt til den søde
tand.
‐Jeg elsker at lave mad, og jeg kan godt lide, at tingene er lavet
helt fra bunden. Det brød, som vores gæster får serveret er
hjemmebagt, og vores laks er hjemmegravet. Det er slow‐food i
ordets egentlige betydning, fortæller Jette Christensen. Jette har
tidligere tryllet lækkerier frem på bl.a. Filmhøjskolen og TV2
Østjylland. Nu er hun "kommet hjem" til Ebeltoft.
‐Vi er rigtig glade for, at Jette og Glascafeen har valgt at
være med i Molbordet. Jette er et ægte madmenneske med en vision,
og hendes ideer passer perfekt med de tanker, der ligger bag
Molbordet, fortæller René Povlsen fra SuperBest i Rønde og formand
for Molbordet.
Læs mere om
Glascaféen her
« Tilbage